Gør dit arrangement mere spændende. Koncert, modtagelse med fanfare, espalier, marchoptog eller noget helt andet? Vi kan og vil. Kontakt os for et uforpligtende tilbud.
Skal du have én, to eller flere mand ud? - Vi tilbyder følgende:
Fra 1 til 16 mand. Trommer, Signalhorn, Faner, hellebarder eller sværd. Perfekt til at give Deres gæster en eventyrlig modtagelse. Velegnet til mindre optog.
Hyres normalt som helhed. Forvent ca. 20 mand. Vi giver koncerter op til flere timer, dog foretrækker vi afsnit på ca. 30 min. Med pauser imellem. Kan bruges til mindre og mellemstore optog.
For Dem som vil have ”den komplette pakke”. Perfekt til større optog, imponerende til festlige lejligheder. Ved at hyre hele garden, kan De få en samlet skare, eller evt. dele os op, og have både koncert, modtagelse og vagtespalier på én gang.
Ud over at optræde i vores ”normale” uniform, kan vi også stille op i alternativ påklædning. I forbindelse med julearrangementer har garden nissetøj, og i den forbindelse stiller partisangruppen op med overdimensionerede grydeskeer i stedet for våben. Til den årlige halloween-aften i Hillerød har erhvervsforeningerne endda forsynet os med mørke kutter, så vi kan optræde som dødningeorkester.