Frederiksborg Drabantgarde - Hillerød Bygarde, som den fremtræder i dag blev oprettet, nøjagtig på datoen for Frederik II´s start af den gamle Drabantgarde, nemlig den 6. februar 1971.
Tambourkorpset med partisanbærere var de første på gaden, men allerede få år efter blev garden udvidet med et blæserorkester.
Garden har i de forløbne år deltaget i mange arrangementer, både i Danmark og i udlandet.

Internationalt Tattoo, åbning af udstillinger og kongresser, koncerter i Danmarks Radio, deltagelse i kulturelle arrangementer, bymarcher og koncerter, firmajubilæer og meget meget mere.
Tambourkorpset har medvirket ved modtagelse af gæster ved såvel private som offentlige festligheder, forretningsåbninger og større receptioner.
På rejser i Europa har Garden fået stor erfaring i International optræden og modtaget ros for sine stilfulde marcharrangementer og alsidige koncerter.